Folketingets åbning og demokrati

Her er lidt refleksioner i anledning af folketingets åbning. Hvis et flertal tager sig nogle fordele på bekostning af mindretallene, så er det ikke et demokrati. Så er det snare et flertalsdiktatur. Det gælder også hvis det er et religiøst flertal, uanset om det er muslimer, jøder eller kristne. Her er lidt refleksioner i anledning af folketingets åbning.

 

I et demokrati

-          er alle ligeværdige

-          forskelsbehandler loven ikke borgerne uanset  borgernes hudfarve,  religion eller politiske anskuelser

-          behandler staten alle ligeværdigt og ens

-          tildeler flertallet ikke sig selv fordele

-          bekender den lovgivende forsamling sig ikke til en bestemt religion

 

 

 

I Danmark

-          er Folkekirken underkastet særlovgivning

-          nyder folkekirken særlige privilegier i Folkeskolen

-          har folkekirken monopol på begravelsespladser

-          har folkekirken monopol på civilregistrering

-          betales præsternes løn af staten

-          indledes folketingsåret med en gudstjeneste

 

ps Jeg  undskylder overfor dem som må havde læst dette tidligere under en anden overskrift. Den tidligere overskrift var ikke god.

Er virkeligheden et flertals diktatur?

Hvis et flertal tager sig nogle fordele på bekostning af mindretallene, så er det ikke et demokrati. Så er det snare et flertalsdiktatur. Det gælder også hvis det er et religiøst flertal, uanset om det er muslimer, jøder eller kristne. Her er lidt refleksioner i anledning af folketingets åbning.

 

I et demokrati

-          er alle ligeværdige

-          forskelsbehandler loven ikke borgerne uanset  borgernes hudfarve,  religion eller politiske anskuelser

-          behandler staten alle ligeværdigt og ens

-          tildeler flertallet ikke sig selv fordele

-          bekender den lovgivende forsamling sig ikke til en bestemt religion

 

 

 

I Danmark

-          er Folkekirken underkastet særlovgivning

-          nyder folkekirken særlige privilegier i Folkeskolen

-          har folkekirken monopol på begravelsespladser

-          har folkekirken monopol på civilregistrering

-          betales præsternes løn af staten

-          indledes folketingsåret med en gudstjeneste

Kalde til bøn – en støjgene?

Som det er den ærede læser bekendt, så plejer vi at sige at vi har fem sanser. Påvirkning af sanserne kan gå i enten positiv eller negativ retning, afhængigt af hvad vi bliver påvirket af. Nogle af påvirkningerne udefra har vi en del lovgivningen omkring.

Det gælder f.eks. påvirkninger af vores følesans. Der er meget lovgivning omkring fysisk vold.

Omvendt er der ikke meget lovgivning omkring vores smagssans. Hvad folk smager på er op til dem selv. Der er dog lovgivning om hvad fødevarerne ikke må indeholde, af sundhedsmæssige årsager – ikke af smagsmæssige årsager ;o)

Hvad angår synssansen så laves der typisk en række reguleringen på hvad der må bygges, for ikke at risikere at der bliver bygget ”øjebæer”. Arkitektur og byggeri beror dog i vid udstrækning på en personlig smag, og der bør ikke være for meget lovgivning på feltet, udover hvad angår sikkerhed og miljø (isolering etc). Hvad man ønsker at se på er en frivillig sag. Der er ingen, som tvinger en, til at se på noget man synes er grimt.

Med hensyn til lugtesansen, så er det klart at man ikke må genere andre med grimme lugte. Det er dog mest et problem i forbindelse med virksomheder, så som landbrug. Flytter man nær et landbrug med gylletank, så må man forvente det lugter. Her findes, så vidt jeg ved, allerede en del lovgivning på området. Men det er dog stadig et område der fra tid til anden giver problemer mellem folk.

Sidst med ikke mindst, så har vi hørersansen. Af en eller anden grund, ser der ikke ud til at være megen lovgivning på dette punkt, udover i arbejdsmæssige sammenhænge (Arbejdsmiljølovgivning). Det ses i diskussionen om man skal give lov til at kalde til bøn fra en moske. Hvorfor er der ikke nogle klare regler på dette område? Det er let at se væk, men det er ikke let at ”høre væk”. Hvem skal havde ret til at lave støj som kan genere andre mennesker for eksempel hvis de sover. Hvor ofte må de gøre det? Hvor højt? Hvor længe? Er det i orden at vække folk tidligt om morgenen med bøn eller kirkeklokker?

Personligt vil jeg gerne havde mig frabedt at blive vækket af andet end mit vækkeur eller min kone.

Drop ny-ateisterne

Jeg har lidt ondt af Lars Sandbeck. Som en anden flagellant piner han sig selv med at læse alt hvad der kommer fra ny-ateisters hånd. Og det på trods af, at han synes han spilder sin tid. Det lader dog til at han er ved at se ”lyset”. Jeg håber, at han snart finder noget mere interessant at beskæftige sig med ;o)

Personligt tror jeg ikke at jeg kender nogen som definerer sig som ny-ateist.

Hvorfor sviner I os til?

Jeg oplever at mange religiøse mennesker har travlt med at tilsvine Ateistisk Selskab.

Jeg forstår ikke hvorfor.

Vi ønsker blot at blive betragtet som ligeværdige borgere i det danske samfund.

Hvis du ikke tror det, så tag et kik på vores resolutioner og vedtægter (www.ateist.dk).

Vi går meget gerne i dialog med alle.

Men vi vil nødigt korsfæstes offentligt for noget vi ikke mener.

Ateister – spiser de ikke børn?

Hørt på kirkebænken:

Ateister   - er det ikke dem som synes at loven skal behandle alle lige uanset overbevisning?

Tjo – en mærkelig ide – ik´

Jeg har hørt at de ikke kan lide Jesus i passet.

Jeg har hørt at det er Jelling stenene de ikke kan lide. De har vist tænkt sig at ødelægge dem med en mukkert.

Er der ikke noget med at en italiensk mor, som ønskede krucifikset fjernet fra offentlige skoler har fået medhold ved menneskerettighedsdomstolen.

Jo det er der vist, og nu vil ateisterne forbyde dannebrog og brænde alle flag. De vil vist tvinge alle til at blive ateister.

Menneskerettighedsdomstolen – Er det ikke den som gav en børnemorder medhold?

Jo – jeg tror du har ret. Og børnemorderen var sikkert ateist.

Åd han ikke barnet?

Måske – jeg tror ateister æder deres børn.

Puha så uddør ateister nok af sig selv ;o)

Hvem skal have vielsesret?

Tak til Anders Dalgaard, Formand for Indre Mission, for at sætte fokus på vielsesretten.

Ægteskabet drejer sig naturligvis først og fremmest om kærlighed.

Men ægteskabet er også en juridisk konstruktion, der sikrer en masse pligter og rettigheder i forbindelse med for eksempel skilsmisse, arv og ikke mindst forældremyndighed.

Enten bør det være sådan at ALLE trossamfund, der har ret til at foretage juridisk bindende vielser, skal tilbyde disse vielser til ALLE, som ønsker det.

For eksempel skal vielse af homoseksuelle kunne foretages i alle anerkendte trossamfund med vielsesret, så som folkekirken, islamisk trossamfund, de Asa-troene, Indre Mission, etc.

Alternativt bør det være sådan at juridisk gyldige vielser kun kan foretages af en kommunal myndighed.

 

gods

Grundlovens sorte plet: § 4

Grundlovsdag er altid en god dag at reflektere over Danmarks Grundloven.

Er Grundloven, som den bør være i en demokratisk stat?

 Grundlovens § 4, siger at staten skal støtte den danske folkekirke.

Men er det i orden i et demokrati?

I min optik gælder følgende:

I et demokrati:

- Er alle ligeværdige

 - Loven forskelsbehandler ikke borgerne uanset disses hudfarve, religion eller politiske anskuelser

 - Staten behandler alle ens

 - Flertallet tildeler ikke sig selv fordele

 - Den lovgivende forsamling bekender sig ikke til en bestemt religion.

 

I Danmark

 - Er Folkekirken underkastet særlovgivning

 - Folkekirken nyder særlige privilegier i Folkeskolen

 - Folkekirken har monopol på begravelsespladser

 - Folkekirken har monopol på civilregistrering

 - Præsternes løn betales af staten

 - Folketingsåret indledes med en gudstjeneste.

 

Er det et demokrati værdigt?

Hvis et flertal tager sig nogle fordele på bekostning af mindretallene, så er det ikke et demokrati. Så er det snare et flertalsdiktatur.

Set i det lys synes jeg at  § 4 er en sort plet i Grundloven.

 

gods

En gudeløse mening med livet

Der er mange meninger, om hvad meningen med livet er. Muligvis ligeså mange meninger, som der er mennesker.

Det enkelte menneske må på egen hånd finde sin egen mening med tilværelsen. For nogle mennesker er det let. For andre mennesker lykkes det måske aldrig. Nogle mennesker har behov for en religiøs mening med livet. Andre mennesker har ikke behov for en religiøs mening med livet.

Personligt hører jeg til den sidste kategori.  Jeg har simpelthen ikke brug for en religiøs dimension i mit liv. Jeg har accepteret min hjernes begrænsning, og har ikke brug for at forklare alt det jeg ikke forstår, med at det er guds værk. Jeg har ikke brug for at få tilgivelse fra en gud eller behov for at ende i guds paradis.

Meningen med livet er hvad man gør det til. For mig er det at nyde livet, mens jeg har det og forhåbentligt give mine børn en god barndom og sikre at de også kan nyde deres liv.  Hvis jeg er heldig kan jeg måske gøre det samme for mine børnebørn og oldebørn.

gods

Moral har intet med religion at gøre

Mange mennesker mener at verdenen vil blive et umoralsk sted at være, hvis der ikke fandtes religion.

Nu er moral jo svært at definere. Det er ligesom som sæbe. Når man prøver at være skarp på en definition af moral, så smutter det ud af hænderne. Og lige som sæbe, så kan moral bruges til at vaske sig selv ren.

Men hvis jeg skal komme med et bud på moral, så er det at man gør noget godt for andre uden at forvente at få noget igen.

Heldigvis er der mere og mere forskning, der tyder på at moralske instinkter allerede kan ses på baby stadiet, og også kan ses hos flere dyre grupper. I særdeleshed blandt aber.

Arkæologiske studier tyder på at mennesket allerede for 50-60 tusinde år siden havde udviklet morals normer, og tog sig af til skade kommende stammemedlemmer.

Så videnskabeligt set er der ingen grund til at tro at verdenen går i umoralsk kaos, hvis alle blev ateister – heldigvis.

 

www.godsandpolitics.eu